Træningen

Hvem kan deltage i træningen?

Practical Wing Chun er velegnet til alle mennesker uafhængigt af størrelse, køn og alder, da råstyrke og akrobatiske evner ikke spiller nogen afgørende rolle.

Hvad får jeg ud at træningen?

Ud over at lære et effektivt selvforsvarssystem, kommer du i bedre form og får øget selvtillid og velvære. Du får en øget motorisk bevidsthed og dermed forbedret kropskontrol, som du også kan anvende i andre sammenhænge.

Hvordan foregår træningen?

Træningen foregår på hold men veksler mellem gruppe, partner - og individuelle øvelser. Ud over den tekniske træning er der pudetræning samt funktionel styrke- og smidighedstræning. Træningen er opbygget således at alle kan deltage på samme hold uafhængigt af deres forudsætninger. Du har også mulighed for at supplere holdtræningen med personlig træning i Wan Kam Leung Practical Wing Chun Kung Fu.